Kvægbruget på rette vej
Vort afsæt som mælkeproducenter er de nære ting omkring vores bedrift. Men for at få et overblik over, hvad der kan påvirke dem i fremtiden, er det nødvendigt også at kende de fjerne ting. Vi er en lille del i en stor international sammenhæng hvor internationaliseringen og globaliseringen er en kendsgerning.
Så nu er det, der har syntes langt væk, kommet tæt på. Det nære og det fjerne ses i højere grad i en sammenhæng og bliver os vedkommende.
Syddansk Kvæg
Det bliver stadig mere komplekst at være landmand. Det skyldes, at bedrifterne bliver større og ikke mindst, at omverdenens forventninger og krav også ændrer sig. Det er stadig en vigtig forudsætning at være god til at optimere produktionen, teknisk og økonomisk. Men det er ikke nok. Man skal også kunne styre medarbejdere, have styr på regler og administration, og så skal man kunne håndtere, at omverdenen i langt højere grad stille krav til, hvordan produktionen foregår i forhold til miljø, dyrevelfærd og teknologi.
Med dannelsen af Syddansk Kvæg har vi samlet medarbejderne med kompetencer inden for et meget bredt felt. Med udgangspunkt i vores medarbejders faglige råd skulle der helst være balance mellem hvad der er bedst for den enkelte landmand, og hvad der er bedst for helheden.
Syddansk Kvæg blev en realitet ved årsskiftet. Formålet med samarbejdet er bl.a. at styrke det faglige niveau blandt vores rådgivere. Derved skal vi gerne sikre, at vi kan imødekomme de stadigt større krav, som kvægbrugeren stiller.
Rådgivningen fokuserer ikke på, om man er stor eller lille. Ønsket er at levere den rådgivning, der er med til at forme den enkelte bedrift som landmanden / landmandsfamilien gerne selv vil have den.
|
 |
Christian Lund Formand, Syddansk Kvæg |