Der foreligger ikke oplysninger om referenceperioden i aftalepapiret, men ministeriet mener, at muligheden for at landene kan vælge en nyere referenceperiode end 2000-02 står i den nye rådsforordning. På Dansk Kvæg bestyrelsesmøde i december skal der drøftes anbefalinger til valg af referenceperiode.
Modulation (graduering)
Modulationen øges fra nuværende 5 % til 10 % i perioden 2009-12. Det sker med + 2 % i 2009 og +1 % i 2010, 2011 og 2012. Støttebeløb over 300.000 euro moduleres med yderligere 4 %. Det sker fra 2009.
Pæne analyser af Majshelsæd og kolbemajs 2008.
Vi har nu fået en del analyser ind på majshelssæd og kolbemajs. De viser en udmærket kvalitet. Majshelsæd ligger i gennemsnit på 33 % tørstof og 1,12 kg ts pr FE. Udbytte niveauet ligger de fleste steder på 10.000 til 13.000 FE pr HA.
Analyser på kolbemajs viser ca 50 % tørstof og 0,92-1,00 kg ts/FE med et udbytte niveau på 8500 til 11.000 FE/HA de fleste steder.
Vi håber nu at alle majs er høstet. Især i den sydlige del af Jylland har der været store problemer med at kører i marken her i november.
Pris differencering på salmonellakalve.
For fjorten dage siden blev der lavet om på noteringen lavet af Husdyrformidling Syd/Baas og SAM mark så der er forskel på salmonella status 1 og status 2 kalve. Det kan vi fra slagtekalverådgivnin-gen kun hilse ændringen velkommen, da vi mener at det er en af vejene frem for at få en slagtekalveproduktion som kan blive salmonella fri. Også set i lyset af, at Dansk Kvæg ønsker erhvervet fri for salmonella senest i 2014.
At der er kommet en prisdifferanciering på fri og ikke fri kalve skyldes også i stor udstrækning at der i visse områder af landet ikke er status 1 kalve i tilstækkeligt omfang. I det sydvestlige Sønderjylland og Himmerland er der store problemer med at finde kalve nok. Det har også noget at gøre med den enkelte kalveproducent som i langt højere grad efterspørger kalve fra status 1 besætninger. Det mener vi er meget fornuftigt, da en salmonella infektion har meget store økonomiske konsekvenser for slagtekalveproducenterne.
Vi kan derfor kun opfordre til, at den enkelte producent går i dialog med sine leverandører og prøver på at motivere dem til at gå ind i en sanering. Det er ofte ret små ting der skal rettes for at de kan blive fri, samt at de skal lære at være konsekvente i deres arbejdsmetoder.
Vores håb er, at der er flere kalveomsættere der vil bruge den nye afregningsmodel, så alle kalveproducenter kan blive fri for salmonella inden for en overskuelig fremtid. Kalveproducenterne skal ikke være "skraldespand" for erhvervet en gang til som de var under IBR/BVD saneringen.
Af Steen Hansen, DLBR Slagtekalve/Syddansk kvæg