Log på Kontakt Forside
- For dem, der forventer lidt mere af fremtiden!
Tørstofprocenter i majs 2010 

TØRSTOFPROCENTER  I  MAJS,  2010.

Klik her og se de nyeste tal MAJS_2010.pdf

Majs til helsædsensilage
Kommentar  d. 28. oktober.

Høsten af majs til helsædensilage er næsten afsluttet.  I sidste uge kom der et par prøver af majs til biogasproduktion. Sorterne til biogas er typisk lidt senere udviklede end de sorter, vi normalt bruger til ensilage.
Vi havde nattefrost igen d. 25. oktober.
De sidste majsmarker til ensilage skal høstes, første gang, afgrøden er tør. Når det er koldt om natten, sker der et energitab, så der er ikke længere nogen tilvækst i udbytte.
Afgrøden skal være tøet op, når den høstes. Frosset grønmasse forbliver frosset i stakken. Der sker ingen ensilering.
Når planterne er visne, kan de ikke længere suge vand op fra jorden. Derfor bliver der nu meget fedtet i markerne.
Det er næppe nødvendigt at minde om, hvordan det gik i oktober – november, 2008. 

Kolbemajs

 

Kommentar d. 28. oktober.

D. 11. 18. og 25. oktober er der udtaget prøver af kolbemajs i 2 forskellige marker i hhv. Nr.Hjarup og Strandelhjørn. De indgår i en landsdækkende undersøgelse. Den kan ses på:
www.landbrugsinfo.dk 
Fra d. 18. til d. 25. oktober, faldt tørstofprocenten en smule, p.gr.a. regnvejret.
Planterne fik frost igen d. 25. oktober, så nu er næsten alle blade visnet ned. Planterne skal tørre, inden der kan høstes. Den optimale tørstofprocent er 55 – 57 i kolbemajs.
Hvis tørstofprocenten kun er 40 – 42, kan man ikke opnå den nødvendige presningsgrad. Det vil bedst kunne lade sig gøre i plansiloer. I stakke på platforme, vil materialet skride ud, så man ikke kan få det trykket godt nok sammen.
Nedknækning truer, (i hvert fald i nogle sorter). Det taler for at man skal høste, når planterne er tørret til ca. 50 % tørstof i kolber med svøb. Det kan være et acceptabelt kompromis, når vejret driller.   
Afgrøden skal være tøet op, når den høstes. Frosset grønmasse forbliver frosset i stakken. Der sker ingen ensilering.
P.gr.a. at tabellen fylder meget, har jeg slettet de første sider, så der nu kun er analyser med fra 1. oktober.  

Med venlig hilsen,

Peder Ringgård Jessen, 
Syddansk Kvæg.

 

Syddansk Kvæg - Billundvej 3 - 6500 Vojens - Tlf: 73202600 - Fax: 73202613 - Email:   - Kontakt