Ingen gevinst på kort sigt

Mange malkekvægsbesætninger har anvendt KSS – nogle for at ”afprøve det” – andre for at følge en strategi f.eks. i forbindelse med en udvidelse. På den korte bane er der helt sikkert ikke økonomi i at prøve med KSS. Det koster 3 gange så meget som alm. sæd og samtidig viser undersøgelser, at drægtighedsprocenten ved KSS er 80-85 % i forhold til brug af normal sæd.

Skal brugen af kønssorteret sæd have sin berettigelse, skal der laves en strategi over en længere årrække for at opnå de fordele, der kan være ved KSS.

Flere og bedre kvier

Målet med KSS er naturligvis at producere flere kvier, og samtidig forbedre det avlsmæssige niveau i besætningen. Andre fordele ved KSS er, at kvierne opnår lettere kælvninger samt en lavere dødelighed ved fødsel af kviekalve. Desuden har tyrekalve ofte en lille eller slet ingen økonomisk værdi for landmanden.

I forbindelse med besætningsudvidelse er brugen af KSS også interessant – dels for at undgå indkøb og dermed smitterisiko af køer eller kvier til besætningen, men også fordi prisen og efterspørgslen på levedyr stadig er meget høj.

25 % flere kælvekvier

Hvis KSS eksempelvis anvendes til hovedparten af kvierne, vil det under normale forhold være det optimale, at foretage 2-3 insemineringer med KSS. Ved en besætning på 200 årskøer, vil dette medføre en øget andel af egne kvier med ca. 30 kviekalve om året.

Læg strategi for brug af KSS

De første år, hvor KSS anvendes er omkostningerne forholdsvis store, hvilket skyldes en merpris på ca. 200 kr. pr. inseminering, og desuden en lavere drægtighedschance. Brug af KSS skal derfor ses på den lange bane, hvor der går 5-7 år inden der opnås et overskud fra ”investeringen”. Ved en tidshorisont på 15 år, er der beregnet en gevinst på ca. 650 kr. pr. årsko.

Resultaterne ved brugen af KSS vil dog altid være afhængig af den enkelte kvægbrugers evne til at få kvierne drægtige – selv om prisen og kvaliteten af KSS også har betydning for det økonomiske resultat.

Yderligere oplysninger omkring strategier og økonomi for brug af KSS, kan ses på Dansk Kvægs hjemmeside (www.lr.dk/koenssorteretsaed).