Lav mælkepris – ny optimering

Det er en økonomisk presset tid og det svært at tjene penge på mælkeproduktion. Forholdet mellem mælkepris og omkostningerne er på nuværende tidspunkt i stor ubalance. Det kalder på indsatsområder for at optimere dækningsbidraget mere end nogen sinde. Men hvilke håndtag er det muligt at trække i:

Håndtag der kan trækkes i:
Flere køer i stalden	Pas på
Lavere foderniveau	Måske
Prisen på indkøbt foder: Udlicitering af foderhandler. Optimalt tidspunkt for køb	Ja
Tilvalg af billigere proteinråvare: Rapskager/skrå, solsikkeskrå, mask, (urea)	Ja/måske
Fravalg af dyre fodermidler: majsgluten 60, mættetfedt, sojaskå	Ja/måske
Fokus på køer med høj ydelse og sundhed	Ja
Fokus på lavt ydende problemkøer (evt. slagtes)	Ja
Diverse omkostninger jagtes	Ja
Høj fodereffektivitet	Ja
Grovfoderbeholdninger / styring	Ja

Der er mange bud på, hvilke håndtag der er vigtigst. En ting er sikkert, budgettet skal holdes, hvis der skal være troværdighed over til kreditgiverne. I budgettet for 2009 har de fleste budgetteret med en ydelsesstigning større eller mindre. Derfor kan det være vanskeligt, at få enderne til at nå sammen, hvis der laves tiltag, hvor der er sandsynlighed for mindre mælkemængde. Alle tiltag skal vurderes individuelt på besætningsniveau.

I nogle rationer går det ganske fint med at erstatte noget af det dyre sojaskrå med afskallet solsikkeskrå eller f.eks. mask. Men vær klar på, at det kan være begrænsende for en topydelse. Det er vigtigt, at tage højde for at solsikkeskrå har et betydeligt højere træstof indhold og et lavere energi indhold og en højere proteinnedbrydningshastighed i vommen.

Problem køer slagtes
Strategien om at udpege og slagte de lavest ydende problemkøer, som står med negativt dækningsbidrag, kan være en mulighed. Omkostninger til foder, dyrlæge mv. er blevet for store på det enkelte dyr. Udsigten til at det bliver en ko, der bidrager til et positivt dækningsbidrag i besætningen, er måske svær at få øje på. Det bør overvejes, om den pågældende ko er berettiget til en plads i stalden. Grundlæggende skal årsagen til at koen står med en lav mælkeydelse, og måske er ramt af sygdom, findes.

Lavere foderniveau
Der kan sagtens være bedre økonomi i at optimere efter et lavere foderniveau. Dog kan det tage ½ -1 år før man får rettet op på mælkeydelsen igen, når mælkeprisen kommer op. Derfor skal første step i praksis være at få afprøvet, om der kan trækkes forsigtigt i tilskudsfoder over uger (max 0,1 fe), for derved at hæve fodereffektiviteten. Sørg altid for god styring af reproduktionen. Det er vigtigt, at få afstemt budgettet med kreditgiverne, hvis der laves tiltag, hvor der kan forventes en mindre mælkemængde, men også mindre andel indkøbt foder.

Hold udviklingen i gang og stram op
Der er ingen nemme løsninger. Men der er grund til at stramme op. Er der steder, hvor der købt for dyre foderløsninger? Det er vigtigt, at sætte sig til bordet og få regnet igennem, om det er muligt, at få en bedre profit. At spare sig ud af en krise er næppe særlig visionært. Vær klar til at udvikle din mælkeproduktion. Hold fast i det du er god til, og fravælg det andre er bedre til.