1. Spuling af klovene i malkestalden

Hvad har der været gjort:
iblødsætning af klovene ved indgang af malkestald spuling af klovene ved udgang fra malkestald evt. kombination med forskellige midler i et klovbad placeret i returgangen
1.	Nis Callesen, Sønderjylland: FØR: klovbad med blåsten og problemer med digital dermatitis hos både køer og kvier. I efteråret 2006 var der ifølge klovbeskærer og besætningsejer massive problemer med DD i besætningen. Ved klovbeskæring 30. april konstaterede klovbeskæreren en lavere forekomst af digital dermatitis.
Der har siden november været iblødsat og spulet klove ved malkning hver 2. morgen. Spalterne skrabes to gange dagligt, ved malkning, spalterne skal rilles i løbet af sommeren. Køerne har været på græs siden 6. juni, og den megen regn gav problemer med klovbrandbylder – derfor blev der fyldt masser af træflis på drivvejen – og det har virket, nu er der rene ko-ben og langt mindre risiko for såleknusninger. Ko-respons: Køerne tager det roligt, selv om de bliver spulet med vand, ingen skider ekstra i malkestald. Det gælder om at gøre det så ofte at de bliver vant til det.  Ressource-forbrug: tid: ingen ekstra tidsforbrug, da de er to til at malke, og med en god stråle, kan der spules, når køerne lukkes ud, der gåes ingen ekstra skridt. Vand: der bruges ca. 500 l vand til 130 køer per gang.
Sommerens megen regn har betydet optrådte drivveje og dermed problemer hos nogle af køerne. Effekt: 30/7 var klovbeskæreren på besøg, og kunne konstatere at der var maks. 10 køer tilbage i besætningen med DD, og DD’en var klart svagere nu, end ved klovbeskæringen i efteråret 2006.
Effekten af det seneste års arbejde med at spule klove i Nis Callesens besætning er en reduktion af DD til under 10 % af køerne og mange af disse tilfælde var ved at hele. Det viser at spuling med rent vand kan klare DD, men det kræver et helts års koncentreret arbejde at bringe forekomsten af DD ned på et tåleligt niveau.
2.	Morten Graversen, Fyn: Før: problemer med DD og nydannelser. Ved sidste klovbeskæring blev der lagt 15 forbindinger på 130 køer.
I første periode blev der vasket klove i malkestald om morgenen(iblødsætning +spuling) 3 gange om ugen. Dette blev gjort i ca. 3 uger, også en pause på en uge.
Der blev ikke konstateret nogen stor forbedring ved spulingen, men efter en uges pause blev der flere halte køer igen, så spulingen har alligevel haft en stabiliserende virkning på klovsundheden. Ko-respons: ingen nervøsitet hos køerne, og ingen skider ekstra i malkestalden. Ydelsen er steget med 1 kg per ko/dag fra periode 1 til periode 2. Hvilket er ca. 800 l mælk mere per uge á godt 2 kr. = 1600 kr., hvilket giver en god aflønning af klovvask på timebasis. Ressource forbrug: Tid: der bruges ca. 15 min. ekstra per gang = 45 min per uge med to malkere(hvis der kun er en malker- kører det ikke – tager for lange tid) Vand: det har ikke været muligt at måle vandforbruget.
I 2. periode har der været holdt pause med spuling af klove p.g.a. tidspres i forbindelse med høsten. De værste tilfælde har dog været spulet alligevel. Kort før besøget blev der observeret en begyndende forværring i klovsundheden, derfor blev spulingen genoptaget straks efter. Den 30.august var det ca. hver 10. ko der haltede med halthedsscore 3. Men der var kun 2 køer med halthedsscore 4. 6 ud af 11 markør-køer, der blev udpeget p.g.a. de havde slem DD eller KB i begyndelse, viste en klar forbedring på et eller flere ben. Halthedsscoren blev typisk forbedret med 1 karakter. Der var 3 køer ud af de 11 der ikke viste forbedring, men tilstanden var dog ikke forværret. Dertil kom der 2 nye køer med nydannelse og begyndende KB, hvilket også er en klar reduktion i antal køer med nye infektioner. I besætningen har der i 2 periode været en klar reduktion i antal halte køer og en reduktion i graden af halthed hos de enkelte køer. Disse resultater findes på trods af en måneds pause med spuling af alle køer, hvor kun de værste blev spulet. En vurdering er at netop p.g.a. at de værste køer stadig er blevet spulet, har der været den klare forbedring i klovsundhed og halthed i besætningen.
__________________________________________________________________________
2. Enkeltbehandling i egen klovbeskæringsboks:
Køer i fanggitter, der venter på at få ordnet klove i besætningens egen boks.
Hos Inga Rasmussen, Fyn, har man også haft en klovbesæringsboks stående i besætningen, men har på grund af tidmangel også primært brugt forskellige midler i klovbade, med varierende, men som oftest ringe succes. Kort efter maj-besøget i besætningen kunne den ny klovbeskærer konstatere at 95 % køerne havde DD i større eller mindre grad. Nu bruges besætningens egen klovboks, hvor der vaskes ben, bruges cyclospray, eller der lægges en forbinding. Strategien er nu: der tages fat i alle nykælvere, især de dyr som har høj risiko for at få ketose p.g.a. benproblemer. Fodermesteren tager så stilling til den enkelte ko. Desuden gives der biotin i foderet nu. I 2. periode har det været 3-5 køer i boksen, 3 gange ugentligt, hvoraf nogle var gengangere, men en del af køerne kan nøjes med en enkelt gang i boksen, så er de i orden. Boksen har været brugt hver uge i hele perioden. Der har især været fokus på nykælvere, men også de ’slemme’ køer har der været plads til at tage med. Brug af boksen har også været kombineret med spuling af klove på bagben i malkestalden 2 gang om ugen. Spalteskraberen har kørt 8-9 gange i døgnet, hvilket også har været med til at holde klovene bedre rene. Ressourceforbrug: 1,5-2 timer per uge med boksen. Div. Forbindinger mv. Effekt: færre ketoser i besætningen, og færre løbedrejninger, som følge af at dyrene bedre kan gå og dermed får et bedre foderoptag. Derudover var antallet af halte køer i besætningen reduceret ved juli-besøget. Med fodermesterens egne ord er der ”ingen taberkøer mere”. Ydelsen er steget i 2. periode uden foderskift, fordi køerne kan stå længe nok ved foderbordet til at de kan æde nok foder og kan rejse sig og lægge sig normalt.
En batteridrevet vinkelsliber med den rigtige slibeplade på, gør det lidt lettere at lave korrigerende klovbeskæring, inden det går galt.
__________________________________________________________________________
3. Spuling af klovene i kombination med anvendelse af klovplejemidler
Hos Nybøl Cotel og Claus Rasmussen, har der siden medio maj været anvendt en kombination af spuling med vand i malkestalden og Hoofsure Endurance.
16. maj 07: Som udgangspunkt blev alle køer vasket på alle 4 klove og de, der havde synlige udbrud af digital dermatitis blev behandlet med cyclospray. Claus Rasmussen bedømmer ca. 80 % af køerne til af have digital dermatitis på et eller flere ben. Siden har der været spulet både for- og bagben på alle køer 1 gang om ugen indtil 1. juli. Efter spuling af ben, blev der brugt en 10% opløsning af Hoofsure Endurance i en rygsprøjte på alle klove, både for og bag. 1. juni 07: køerne kommer på daggræsning, drivgange er ikke optimale efter den meget regn – potentielt problem. 12. juli 07: ved gennemgang af besætningen, blev der konstateret 3 gengangere fra den 16. maj, derudover var der 10 køer der krævede klov-behandling. Denne gang kunne Claus Rasmussen konstatere at der ikke var nogen køer i halthedskategori 4, hvilket er en klar forbedring siden maj. Siden starten af projektet har der ikke været lagt nogen forbindinger p.g.a. digital dermatitis. Ressourceforbrug: 2 ekstra timer per uge = 8 timer per måned. ½ l Hoofsure endurance per uge = 2 l per måned + vand til spuling af klove Effekt/forbedring ved indsatsen: 25 køer i besætningen har i forhold til ydelseskontrollerne i hhv. april, maj og juni, vist en høj ydelse i april, med et kraftigt fald i maj, for at stige i ydelse igen i juni. I gennemsnit har de 25 køer givet 2,6 kg mere per dag svarende til ca. 78 kg mere per måned. Tilsammen giver de 25 køer 2850 kg mælk mere på en måned. Ydelsen var ikke påvirket positivt af, at køerne kom på græs før sidste kontrollering, hvilket kunne ses på mælkeproduktionsopgørelsen. Derfor tør vi tilskrive mer-ydelsen hos de 25 køer at klovplejen nu er mere systematisk og at der bruges et middel med god effekt. Hvis gennemsnitsprisen på mælk er 2,05 kr vil der altså være 5800kr til at betale timeforbrug og med materialer, så lige nu ser de ud til at Nybøl Cotel tjener ca. 700 kr. i timen på klovvask og pleje.
Willem Rozema, Sønderjylland: FØR: massive problemer med digital dermatitis og nydannelser hos ca. 1/3 af køerne. Der har været forsøgt mange forskellige midler inkl. Blåsten, men med begrænset effekt. I oktober/november sidste år startede Willem med beskæringsboks og efterbehandling med cyclospray. Dengang så det ud til at virke første gang , denne sommer skal der nok 4-5 gange behandling til, og DD kan ses igen. Så effekten lader til at være aftagende. Klovene blev i første periode spulet ved hver malkning, mens køerne forlod malkestalden, og en gang om ugen blev der brugt klovbad med Provita Hoof Endurance. Effekten har været status quo, dvs. at spuling med vand i kombination med et ugentligt klovbad, har afløst klovbade med blåsten med samme effekt i besætningen. Samtidig er spalterne blevet skrabt 3 gang i døgnet. Willem har lagt mærke til at hvis klovene ikke spules i nogle dage, så forværres situationen og køerne bliver mere halte. Ko-respons: køerne løfter lidt på benene, når de spules, men det ser ikke ud til at genere dem ellers. Ressource-forbrug: Tid: 2,5 timer per uge på 170 køer med en malker; der samles stadig op på tidsforbruget når én spuler og når én malker på samme tid. Vand: 6-800 l per dag
Der spules ko-ben på vej ud af malkestalden.
Aage Schmidt Lund, Sydjylland Før: har der været anvendt spuling med vand og klovbad med blåsten. Klovbeskæreren kommer i besætningen ca. 2 gange om måneden, hvor der bliver beskåret ca. 10 køer per gang
Hos kvierne er der også problemer med digital dermatitis. Kvierne står på stald, og kommer ikke på græs. Disse problemer forventes dog at blive bedre, når den nye stald er færdig.
I første periode har der været afprøvet vask af klove i malkestalden i kombination med klovbad med sæbespåner. Det var ikke nok, der skete ingen forbedring i løbet af ca 3-4 uger, så det blev stoppet. I perioden indtil periode 2 blev der spulet med vand (dog ikke i ferien- og det kunne ses). Som opfølgning på spulingen blev køer med digital dermatitis behandlet med cyclospray.
I periode 2 blev der spulet med vand i malkestalden, hvorefter køerne gik igennem et klovbad med en 2,5% opløsning af Krusan Iodine Vet. (2 liter i 160 liter vand). Der blev vasket 3 gange med vand per uge, suppleret med 2 gange klovbad om ugen. Ved besøget i besætningen ultimo august var resultatet på mange klovspalter som det ses nedenfor på billederne.
Ko-respons: Køerne går gerne igennem klovbadet med Iodine. Effekt: Ved besøget kunne det konstateres at der var sket en udtørring af huden i klovspalten som det også kan ses på billederne. Det kan også ses at klovspalten ikke længere er rød og hævet eller irriteret, men nu har fået den samme farve som resten af huden i området. På besætningsniveau var det tydeligt at køer med lettere tilfælde af klovspaltebetændelse og DD fik en forbedring hvor der var begyndt en heling igen. De rigtig alvorlige tilfælde – hvoraf nogle var markør-køer – viste dog ingen forbedring før de fik en forbinding på. Niveau’et af DD er nu nede på 7 køer ud af 160, der kræver forbinding. Hvilket må siges at være et pænt niveau. Der skrabes manuelt i besætningen 4 gange i døgnet, da der på grund af tilbygning til stalden endnu ikke er indsat automatiske skrabere. Ved slutningen af periode 2 var der ingen køer med halthedsscore 4, og mere end 75 % af køerne havde end halthedsscore på 1 eller 2 . Dette er en klar forbedring i forhold til halthed ved forsøgets start og halthed efter periode 1. Hygiejnen i på spaltearealet var score 2 ved forsøgsstart i maj, hvor deltaskraberne stadig kørte, i Juli var scoren på spalte arealet forringet til en score 4 på grund af manglende skrabning (skraberne kunne ikke køre pga. ombygning af stald). Ultimo august var spaltescoren forbedret til 2-3, selv om der stadig skrabes manuelt. Ressourceforbrug: Der har været brugt 2 liter Iodine per 160 l kar 2 x ugenligt= 8 liter om ugen + vand 650 l vand i klovbad + vand til spuling af klove før klovbad. Klovplejen i besætningen suppleres nu med en klovbeskæringsboks, der bruges 1-2 gange per uge med et tidsforbrug på 2-4 timer i alt per uge. Vurdering: på trods af mere møg på spaltearealet i periode 1 og 2, end før forsøgsstart, har spuling med vand i kombination med klovbad med Iodine i periode 2 givet en god forbedring af klovsundheden i besætningen. Tilsyneladende er forbedringen i periode 2 større end i periode 1 hvor der kun blev spulet med rent vand.
Melf Melfsen, Langenhorn, Tyskland: Rammerne er en nybygget stald fra 2005 med sengebåse og spalteskraber. Efter et halvt år blev der problemer med digital dermatitis. Klovbeskæring 2 gang om året. Ved besøget i maj måned blev der lavet en slags pasta af ViBo-kalk, hvilket svarer til koral alge kalk. Pastaen blev lavet i et klovbadskar, og vedhæftningen var god og pastaen kunne ses på klovene i 2,5 cm’s højde. Ved juli-besøg hos Melf Melfsen, fortalte han at han var stoppet med at bruge kalk-bad som klovbehandling efter 6-7 uger, da digital dermatitis i besætningen var af mindre svær grad, men det var ikke forsvundet, og det på trods af at køerne var kommet på græs siden starten af juni. Ved klovbeskæring blev der konstateret at 43 % af alle køer havde digital dermatitis i varierende grader. I periode 2 brugte Melf Melfsen i stedet Hoofsure Endurance i klovbadet, og køer, gangarealer og båse havde samme grad af renhed efter periode 2 som ved det allerførste besøg. Ved besøget i periode 2 blev det konstateret at mange køer har halthedsscore 3 og 4 og står med løftet bagben som følge af smerte fra DD. klovbademidlet har altså ikke haft den ønskede virkning.
Ved juli-besøget blev der således kun brugt cyclospray i malkestalden, til køer med slem digital dermatitis. I periode 2 har frekvensen på gulvskraberen også været 10 gange i døgnet, hvilket er uændret. Konklusionen på første periode er derfor: koralalge-kalk-bad reducerer sværhedsgraden af DD noget, men fjerner det langt fra. Konklusion på periode 2: der har ikke været en mærkbar effekt af at bruge klovbademiddel i peiode 2, der har i stedet været i mærkbar mer-udgift til indkøb af klovbademiddel.
Manfred Trinkies, Sprakebüll,Tyskland: Manfred har et kvie-hotel, hvor der indkøbes kvier fra 5-6 forskellige besætninger. Indgangen i besætningen sker med stor uregelmæssighed. Hvilket kan gøre håndteringen af dyrene til en udfordring. Kvierne er fordelt på flere stalde. En stald med sengebåse og fanggitter og en sengebåsestald med fast gulv og skraber. Det er især hos de store kvier i stalden med fast gulv at digital dermatitis er et stort problem.
Kvierne er opdelt efter alder i grupper, der er derfor blevet afprøvet forskellige metoder i forskellige staldafsnit. På grund af holdopdelingen af kvierne havde Manfred mulighed for at afprøve forskellige metoder på samme tid. Der blev lavet 2 hold hvor klovene blev spulet med vand. Der var yderligere 1 hold, hvor klovene blev sprøjtet fra rygsprøjte med Hoofsure Endurance. De 2 sidste hold gik igennem klovbad med hhv. to kar med rent vand og 1 kar med vand og 1 kar med Hoofsure Endurance. For alle metoder gælder, at de blev brugt 3 x den første uge, og 2 x om ugen efterfølgende. Kvie-respons: kvierne vænnede sig hurtigt til spulingen og gennemgangen i vandkarrene. Effekt: de 2 grupper med dobbelte klovbade viste ingen bedring, men status quo blev holdt. Holdet med Hoofsure i rygsprøjte viste at lette tilfælde blev bedre, mens de svære tilfælde kun blev forværret. Der er derfor ikke nogen entydig konklusion på virkningen i denne besætning. En fortolkning kan måske være at hos kvier skal DD tages i opløbet, da det er meget svært at få bugt med senere, hvis det skal være som flokbehandling.
__________________________________________________________________________
Skema over samlede resultater og behandlinger:
Besætning 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Hygiejnescore, køer periode 1 2-3 1-2 3 2 2 2-3 3 2 3-4 Hygiejnescore, køer periode 2 2 1-2 2-3 1-2 Ikke vurderet Ikke vurderet 2 2 3 Hygiejnescore, sengebåse per. 1 2-3 2 2 1-2 2-3 2-3 3 1-2 2 Hygiejnescore, sengebåse per. 2 2 2 2 1-2 Ikke vurderet Ikke vurderet 1-2 1 1-2 Hygiejnescore, gulv periode 1 2-3 3 2 2 3-4 3-4 2 2-3 4 Hygiejnescore, gulv periode 2 2 2 2 1 Ikke vurderet Ikke vurderet 3 2-3 4 Halthed, % dyr med 4/hhv 3 eller derunder per. 1 5/95 12/88 25/75 30/70 0/100   10/90 15/85 20/80 Halthed, % dyr med 4/hhv 3 eller derunder per. 2 0/100 2/98 10/90 0/100 Ikke vurderet Ikke vurderet 0/100 Ikke vurderet Ikke Vurderet "Behandling" periode 1 Spuling m. koldt vand hver 2. dag Spuling m. koldt vand 3x ugentligt Vask & evt. beskæring i egen klovboks 5-6 køer/uge Spuling i malke-stald 2x ugentligt komb. m. div. klovbade-midler Spuling af for- og bagben 1 gang/uge. Efter spuling af ben, blev der brugt en 10 % opl. af Hoofsure Endurance i ryg-sprøjte på alle klove, og køer på våde græs-gange sidst i perioden. Let spuling ved hver malkning, mens køerne forlod malke-stalden, komb. med klovbad med Hoofsure Endurance Spuling af klove i malke-stalden komb. med klovbad med sæbe-spåner Klovbad med pasta af kalk-foder-kridt 4 hold kvier Hold 1 spuling m. vand Hold 2 spuling m. vand + hoofsure i ryg-sprøjte Hold 3 dobb. klovbad 1 m. vand og 1. hoofsure klovbad Hold 4 dobb. klovbad m. 2x vand "Behandling" periode 2 Spuling med koldt vand hver 2. dag Spuling med koldt vand 3x ugentligt Vask & evt. beskæring i egen klovboks 5-6 køer/uge Vask & evt. beskæring i egen klovboks komb. med spuling af bagben i malke-stalden 2x ugentligt. 5-15 køer/uge Køer på græs - ingen registre-ringer Ikke vurderet Spuling i malke-stald komb. med 2,5 % opl. af Krusan Iodine Vet. i klovbad. Der blev vasket 3x per uge, suppl. m. 2x klovbad om ugen Ikke vurderet Ikke vurderet
Forsigtige konklusioner fra projektet
Den vigtigste konklusion vi kan uddrage af dette projekt er at der ingen nemme løsninger er – det er et langt, sejt træk at få bugt med digital dermatitits og klovspaltebetændelse i besætningerne. I de fleste besætninger hvor der er sket en forbedring af klovsundheden er der også set en økonomisk gevinst af den store indsats i form af mere mælk og bedre generel sundhed i besætningenog dermed også færre taberkøer. Det vi har observeret virke i et kortere eller længere forløb med god effekt i besætningerne er: 1) spuling med vand i malkestalden 2) vask evt. i kombination med behandling eller beskæring i besætningens egen klovboks 3) der er observeret god effekt af Krusan Iodine opløsning(klovbad) efter spuling af klove i malkestald 4) klovbad-midlet Hoofsure Endurance har vist meget svingende effekt i forskellige besætninger, lige fra ingen effekt overhovedet til en rigtig god effekt i andre besætninger.
Støtte til projektet
Projektet har fået økonomisk støtte fra Direktoratet for FødevareErhverv, udviklingskontoret. Kruuse har også bidraget med et sponsorat af det afprøvede middel Krusan Iodine Vet. Tak for det. Dernæst vil vi gerne rette en stor tak til de landmænd, fodermestre og medhjælpere som har brugt tid og ressourcer på at afprøve metoder og midler hjemme i stalden og som har deltaget i projektet med stor entusiasme – uden jer havde det ikke været muligt!

Hvis du vil dele dine erfaringer med klovbade med andre, kan du klikke her